Når Jon G. Lør er løs i byens gader er det ikke til at forudsige hvad der sker. Jon er god gammeldags gøgler, uddannet af sit publikum på Strøget i København og andre europæiske storbyer. Han er en mester i jonglering, balance og comedy, samt i at bruge de situationer der opstår i sin performance.
Ud over at lave shows og “walk-around underholdning” vil Jon også holde foredrag for byens unge om hvordan det er at være “en fri fugl” og skabe sit eget job.